Nattesved | Sådan undgår du svedeture om natten
Tilbage til blog

Nattesved | Sådan undgår du svedeture om natten

Hvad er nattesved?

Det er helt normalt at svede om natten. Det gør de fleste. Men nogle oplever desværre, at hedeture om natten og det at vågne op badet i sved decideret ødelægger deres søvn. 

Nattesved er altså, når du sveder så meget at dit nattøj og sengetøj er drivvådt, selvom der måske er endda køligt i dit soveværelse. 

Det er naturligt at svede om natten om sommeren, hvis der er varmt og fugtigt udenfor, og her skifter mange mennesker i forvejen dynen ud med et lagen. Det er også meget normalt for kvinder at være generet af hedeture og nattesved, når de kommer i overgangsalderen.

Hvorfor får man svedeture om natten?

Svedeture om natten kan være forstyrrende for din søvn, men er i de fleste tilfælde ikke alvorligt. Ofte kan du slippe for dine svedeture om natten, ved at udskifte dit sengetøj, din dyne eller pude til noget, som er lavet i kølende materialer. Du kan også forsøge at skrue ned for temperaturen i dit soveværelse (Mayo Clinic, 2022).

Årsager til at du sveder meget om natten

Der kan være mange forskellige årsager til, at man sveder om natten. De flestes svedeture om natten, kan dog løses ved at udskifte sengetøjet, til et som er produceret i naturlige materialer, samt sørge for at temperaturen i soveværelset, ikke overstiger 19 grader (Mayo Clinic, 2022). Nogle af de andre hyppigste årsager til nattesved er listet herunder:

1. Temperaturen i dit soveværelse er høj

Hvis du oplever nattesved, er det ofte nok at justere temperaturen i soveværelset for at løse problemet med hedeture om natten. Hold gerne temperaturen i soveværelset omkring 18-19 grader. Dette kan hjælpe med at køle kroppen ned og forhindre aktivering af kroppens kølesystem, såsom svedkirtlerne.

2. Du sover i for meget nattøj

Det kan være, at dit nattøj er for varmt, og dermed være årsagen til nattesved. Men hvis du gentagne gange oplever nattesved, selvom du har sørget for et køligt sovemiljø, kan det være et tegn på, at der er noget i din krop, som ikke fungerer som det skal.

3. Du sover med dyne eller madras som ikke ventilerer godt nok.

At du sover med den forkerte dyne eller madras, kan have en stor indvirkning på din nattesved. Det kan også være hensigtsmæssigt at overveje at sove med en tyngdedyne, da det kan have en beroligende effekt og hjælpe med at reducere stress og angst. Tyngdedyne kan også hjælpe med at sikre en dybere og mere afslappende søvn, og kan dermed mindske træthed og uoplagthed om morgenen.

Læs også vores artikel: Hvor meget søvn skal man have?

4. Du er i overgangsalderen (også kaldet menopause)

En hyppig årsag til nattesved hos kvinder er overgangsalderen. Dette skyldes, at kroppen bliver mere følsom over for temperatursvingninger, når produktionen af hormonet østrogen falder. Disse hedeture kommer ofte om natten og kan være ledsaget af uro og hjertebanken.

5. Du har indtaget kaffe eller alkohol tæt på sengetid

Når man indtager kaffe, kan det påvirke centralnervesystemet og resultere i en stigning i kropstemperaturen. Kroppen betragter alkohol som et skadeligt stof, og derfor arbejder den hårdt for at fjerne det fra kroppen - herunder ved at svede det ud. Alkohol kan også øge blodgennemstrømningen i huden, hvilket kan føre til en stigning i kropstemperaturen. Som et resultat kan kroppen kompensere ved at svede mere for at køle ned, også om natten.

6. Du føler dig stresset eller oplever angst

Stress og angst kan føre til ekstra svedproduktion. Denne mentale tilstand kan øge kroppens produktion af stresshormonerne adrenalin og kortisol, som påvirker kroppens varmeregulering og kan føre til nattesved. Det kan også ske, hvis man er stresset i løbet af dagen.

7. Du er syg

Ofte er svedeture om natten ikke et tegn på noget alvorligt. Men i nogle tilfælde kan nattesved være et symptom på en sygdom. Her er nogle eksempler på sygdomme, der kan forårsage nattesved:

  • Virus og influenza
  • Tuberkulose
  • Diabetes
  • Kræft

Læs også vores artikel: Sådan sover du bedre

Sådan stopper du med at svede meget om natten.

Brug sengetøj af naturlige fibre som bomuld eller hør, da det kan hjælpe huden med at ånde bedre.

Skift til en lettere sommerdyne eller et vattæppe for at minimere svedproduktion.

Hold temperaturen i soveværelset omkring 18-19 grader.

Undgå at spise stærkt krydret mad inden sengetid.

Undgå at indtage alkohol og koffeinholdige drikke 2-3 timer før sengetid.

Prøv at lave meditation, yoga eller afslappende åndedrætsøvelser.

Brug en antiperspirantdeodorant med aluminiumsalte, hvis nattesveden er koncentreret på specifikke områder.

Kilde: Healthline, 2023

Hvorfor koldsveder jeg om natten?

Det kan skyldes flere ting end et varmt soveværelse, at du vågner op med koldsved om natten. Koldsved adskiller sig fra almindelig nattesved, da det ikke skyldes en overdreven varm kropstemperatur, ofte fryser man imens og er nødt til at blive under dynen. Det er vigtigt at være opmærksom på koldsved, især hvis det sker ofte, da det kan være tegn på sygdom.

Det er normalt at koldsvede om natten, når man er ramt af influenza, da kroppen forsøger at bekæmpe virus ved at hæve kropstemperaturen. Men hyppig koldsved over længere tid kan være tegn på lavt blodsukker eller blodtryk og i værste tilfælde kan det være et symptom på kræft, hvis dette er tilfældet, bør man undersøges af en læge.

Koldsved kan også opstå som følge af mareridt, da det kan udløse frygt i hjernen og aktivere kroppens alarmberedskab. Hvis man ofte koldsveder kan det også være tegn på stress eller angst.

Hedetur om natten

Hedeture om natten kan være en ubehagelig og forstyrrende oplevelse. Disse hedeture kan påvirke din søvnkvalitet, resultere i træthed og nedsat ydeevne om dagen. Faktorer som koffein, alkohol, stress, stærkt krydret mad og varme omgivelser kan udløse hedeturerne. Kvinder kan også opleve hedeture i forbindelse med menstruationen før menopausen (Cleveland Clinic, 2022).

At opretholde en sund livsstil og undgå udløsende faktorer kan hjælpe med at reducere antallet af hedeture om natten og forbedre din søvnkvalitet.

Hvornår bør du søge læge?

Hvis der pludselig er en markant ændring i din svedtendens, eller hvis du oplever nattesved uden nogen åbenbar grund, bør du kontakte din læge. Koldsved kan også være et tegn på sygdom, angst eller smerte, og især hvis du oplever dette sammen med andre symptomer, bør du kontakte lægen. Selvom årsagen til dine svedproblemer ikke er sygdom, kan det være nyttigt at diskutere problemet med lægen. Måske kan I sammen finde en god måde at håndtere problemet på.

Ofte stillede spørgsmål omkring nattesved

Hvorfor har jeg hedeture om natten?

Svedeture om natten kan være forstyrrende for din søvn, men er i de fleste tilfælde ikke alvorligt. Ofte kan slippe for dine hedeture om natten, ved at udskifte din dyne eller pude til en som er mere kølende. Du kan også forsøge at skrue ned for temperaturen i dit soveværelse.

Er nattesved normalt?

Nattesved er en almindelig oplevelse for de fleste mennesker i løbet af deres liv. Det kan opstå, når man sover i et soveværelse, der er for varmt, eller når man har det for varmt, mens man sover. Årsagerne til nattesved varierer, og det er forskelligt, hvem der oplever det.

Kilder: Sleep Foundation, Healthline & Mayo Clinic